Opskrifter - Forår


Brændenældeopskrifter
  • 100 g brændenældeskud
  • 50 g  løgkarse
  • 100 g kartofler i tern
  • 1 ds. yomatpuré
  •   ¼ 1 piskefløde
  • salt som man synes
          Brændnældesuppe er en klassiker, som kan laves med få eller mange ingredienser efter eget ønske. Brændnælderne hakkes og svitses i olie sammen med løgkase.  
    Alle ingredienser kommes i og hele molevitten koges sammen i 20 minutter for svag varme og spises  rygende varmt. Man kan også lave en "light udgave" uden så meget andet end brændenælder, vand og krydderier. 




    Gransaftevand

    • 1/2 kg granknopper
    • 350 g sukker
    • 3 l kogende vand
    • saft fra 2 citroner
      Pluk granknopper fra afskårne grangrene. Skyld dem og hæld kogende vand over og lad det koge i 15 minutter. Si herefter knopperne fra, bring saften i kog og tilsæt sukker og citron saft. 

      Omelet med vilde krydderurter.

      Lav en herlig forårsomelet med krydderurter, som du kan finde i grøft og have. Især er skovsyren fantastisk til omelet, og de fine kløverlignende blade pynter gevaldigt.

      • 8 æg
      • 2 -3 spsk. krydderurter, fx skovsyre, hakket ramsløg eller skvalderkål, blancherede brændenældeskud, kørvel, purløg eller friske bøgeblade
      • salt og peber
      • 2 -3 kogte kartofler, skåret i tern
      • 1 kop ærter 
      • smør til stegning

      Pisk æg, salt og peber sammen med halvdelen af krydderurterne. Tilsæt kartofler og ærter. Lav to omeletter, en ad gangen; hæld halvdelen af æggemassen på en varm pande med smør, og drys halvdelen af de resterende krydderurter over. Steg omeletten til den stivner, fold den sammen, og tag den af panden.

      Urte frikadeller

      • ca. 250 g. blandet skvalderkål, brændenælder, bøge blad, birke blade. (alt efter smag og behag)
      • ca. 250 g. løgkarse (eller om efteråret: svampen løgbruskhat)
      • 3 æg
      • 2 dl. rasp
      • salt og peber
      • lidt olie
      En favorit blandt naturretter – smager pragtfuldt. Alle urter hakkes fint – brug evt. en persillehakker.
      Æg, rasp, salt og peber kommes i, og det hele røres sammen til en fast fars. Justér evt. farsen med olie. Frikadellerne formes i hånden og steges på en pande med lidt olie over bålet.

      Snobrødsdej


      • 25 g gær
      • 3 dl vand
      • 1 spsk olie
      • 1 tsk salt
      • 1 tsk sukker
      • 6-8 dl hvedemel - eller andet grovere mel
      Når snobrødet er bagt, kan det spises med fx syltetøj, chokolade eller ketchup, der fyldes i hullet. Du kan også blande ingredienser i dejen, der giver brødet en særlig lækker smag.
      Frugtsnobrød: Prøv at blande abrikoser, tørrede tranebær, rosiner eller nødder i dejen.
      Madsnobrød: Bland små stykker af ristet  bacon, revet parmesan og æble i snobrødsdejen.
      A la Italia: Hak oliven og soltørrede tomater, og bland det i dejen med rosmarin eller timian og havsalt.
      Frokostsnobrød: Bland revet ost, skinkestrimler og evt. tomatpuré i dejen.
      Valnøddesnorbød: Bland hakkede valnøddekerner og lidt honning i dejen.

       Barkbrød

      Til barkbrød skal du bruge mel af bark. Det laver du sådan her:
      Klip tynde grene af f.eks. birk, elm eller rødel. Pil barken af de tynde grene med fingrene eller en kniv, og riv barken i små stykker. Læg barkstykkerne ud på en bakke med en avis, og lad dem tørre nogle dage et lunt og luftigt sted. Klip barken i bittesmå stykker og mal den til mel med en morter. Du kan også kværne barken i en kaffekværn eller en persillehakker.

      Hvad skal du bruge


      • 2 1/2 dl malet bark fra birk eller elm
      • 5 dl hvedemel
      • 1 pk gær eller tørgær
      • 1 tsk salt
      • 1 spsk honning eller sirup
      • 2 spsk olie
      • 1/2 liter vand

       Sådan gør du

      • Bland barkmel med mel og salt.
      • Rør honning, gær og olie ud i lunkent vand.
      • Hæld det våde i det tørre og ælt dejen godt igennem.
      • Dejen skal hæve 1/2 time et lunt sted. 

      Du kan bruge dejen både ude og inde.

      • Inde: Rul dejen ud til boller og bag dem i omkring 15 minutter ved 200 grader.
      • Ude: Lav små flade brød af dejen og bag dem på sten i bålet. (Husk det må ikke være flintesten, de springer)
      • Ude: Bag dejen som snobrød på en pind.

      Ingen kommentarer:

      Send en kommentar