Eksperimenter med strand ting
Når solen varmer og sommeren er begyndt, kan i soppe rundet med et net og have en spand med for at fange mange spændende dyr, som lever under vandet nær vandkanten. De mindste børn kan også have en go oplevelse i vandkanten, da de kan have stor glæde med at fange vandmænd som er meget lette at fange i nettet. Børnenes behov for at eksperimentere og undersøge, kommer i høj grad til udtryk, når de fanger en vandmand, da den let går i stykker. Man kan eventuelt tage et plastik akvarie med på stranden, og fylde det med klart havvand. Fang et mindre, men flot og levende eksemplar af en vandmand og læg den forsigtigt med i vandet. Lad børnene iagttage dyret i akvariet. Så kan man sidde og snakke om dens krop, og om hvordan den bevæger sig.
Aktiviteter ved bålet
Stykker af tegnekul kan laves ved "iltløs glødning". Tag 2 konservesdåser, der passer "ind i hinanden", læg fingertykke grene, f.eks. pil ind i dem og læg dem ind i bålet. Dåserne rages ud efter et par timer og tegnekullene er færdige. Med samme fremgangsmåde kan der laves lerperler, som efterfølgende kan "glittes" dvs. gøres skinnende glatte med bagsiden af en ske.
Find dit træ - en sanseleg
Her kommer der fokus på sanserne føle, lugte, lytte og måske smage sanserne, mens sansen at se tages bort for en tid. Lad børnene gå sammen to og to, den ene har bind for øjnene, og den anden fører "den blinde" rundt i skoven. Efter at have gået rundt et stykke tid, placeres "den blinde" foran et træ. "Den blinde" skal nu lære dette træ at kende, f.eks. ved at føle på barken, gå rundt om træet, lede efter sidegrene, mærke på rødderne, snuse osv. Prøve at finde sikre kendetegn på netop dette træ. Den blinde bliver nu af partneren ført tilbage til udgangspunktet, hvor tørklædet tages af og "den blinde" skal nu prøve at finde sit træ igen. (En variant kunne være at skulle tegne sit træ.)
Strand
Stranden er et skatkammer for opfindsomme hoveder og kreative hænder. Tag en tur til stranden, nyd vandet og sørg for at samle ting sammen til mange timers kreativ udfoldelse. Muslingeskaller, drivtømmer, hulsten, sten, tang og sågar rav kan alt sammen bruges til kreative påfund og pynt. Muslingeskaller kan bruges til at dekorere rammer med, skallerne kan også males inden brug. Med grene og tråd kan skaller og hulsten også blive til en uro. Æsker kan dekoreres med skallerne, mulighederne er mange det er bare at tage idé hatten på. De dejlige runde sted kan med ganske få midler: små rulleøjne af plast, lim, garn og farvetuscher blive til vidunderlige trolde. Man kan hjemme i børnehaven lave et strandmuseum med tingene som børnene har fundet på stranden, man kan på mange danske strande finde forstenede havdyr. De fleste sten på de danske strande er i øvrigt kommet hertil fra Sverige og Norge under istiden.
Tag en tur til stranden.
Tag en tur på stranden for at samle ting ind. Børnene kan samle strand ting, hele året rundt. Lav en lille natur udstilling af stranden, af de ting som børnene har samlet. Da der er rigtig mange ting, som kan hentes fra stranden. Når man er der ude kan man også bruge tingene kreativt.
Brænding af dåser på bål.
Lav en indsamling af sodavand/øl dåser blandt forældre. Lav så et bål, og smid de indsamlede dåser på bålet, og lad dem ligge indtil det indvendige af dåsen begynder at skifter farve, til sølv/guld. Dåserne skal efterfølgende køle af. Derefter kan børnene begynde at klippe de brændte dåser op, i de mønstre eller figurer de lyster. de udklippede dåser, kan nu limes på f.eks. en træplade, eller et lærred, og hænges op til pynt.
Det nedstående dåsebillede, er fremstillet af en kunstner, som kan give et billede af hvordan dåserne kommer til at se ud, når de er blevet brændt.
Plantefarvning over bål
Bruges til stof eller til at tegne med, eller udsmykning af en indianer eller camouflagefarve i ansigtet på en soldat!
Gule farver kommer fra rejnfan, gyldenris og birk.
Grå- og rødbrune lyse nuancer fås fra stenlav, perikum, havtorn, bark fra elm.
Grå- og grågrønne farver fås fra f.eks. gråbynke og sværtevæld.
Grutning af modent korn
De 4 kornsorter, havren med bjælder, byg med lange stakke, hvede med korte stakke eller den højtstående rug kan samles og gruttes til mel. Et moderne fuglebad, der er rund i bunden, kan bruges!
Der er lidt "fra jord til bord" i den proces, der kunne slutte af med bagning af brød!
Skovens røde tissemyrer
Dril en skovmyre og lav samtidig et lille eksperiment der fascinerer børn!
Find en blå / blåviolet blomst (viol eller klokkeblomst) sæt blomsten på en pind. Find et sted hvor skovmyren bor, derefter drilles myrerne venligt - de vil så sidde op med bagkroppen fremadskudt og sende portioner af urin (myresyre) op mod drillepinden (som er fjenden). myretisset er så stærk en syre, at blomsten farves rød.
Lokning af insekter
Mange smådyr kommer kun frem om natten. Til nærmere studie af insekter og andet småkravl, kan i lave fælder.
Gravefælden: et syltetøjsglas graves ned, så kanten flugter med jordoverfladen!
Kartoffelfælden: En stor kartoffel skæres igennem og udhules. I låget skæres 2 små indgangshuller. Med 2 søm samles kartoflen og den graves derefter ned, så indgangene ligger lige i jordoverfladen!
Dagen efter er det bare at gå i gang med lup og forstørrelsesglas og bestemme fangsten!
Spille og tegne i sand.
Sand er som en tavle, hvor man kan viske alt ud igen. Prøv at tegne i sandet med en pind eller en fjer. Det bliver mest tydeligt, hvis sandet er lidt fugtigt. Er i to, kan i tegne et kryds- og bollespil ved at bruge lyse og mørke sten eller skaller som brikker. I kan også lege tegn og gæt, men her skal i helst være flere. Eller kender du kalaha-spillet? Så kan du i stedet for brættets skåle lave fordybninger i sandet og som erstatning for kuglerne anvende små sten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar